Bogudgivelse 8. oktober 2011
Nu kan I glæde jer til to nye bøger i serien om Musen og Elefanten:
- Musen og Elefanten i Zoo
- Musen og Elefanten holder jul
Der var præsentation af de nye bøger på Frederikshavn Bibliotek lørdag den 8. oktober 2011 kl. 11, hvor der var fuldt hus på gallerigangen. Mere end 60 gæster lagde vejen forbi biblioteket, hvor forfatteren ud over de nu i alt fem bøger i serien også kunne præsentere en serie på fire julekort samt fire til- og frakort med motiver fra julebogen.
 Og man kunne ikke blot se, men også høre historien om Musens og Elefantens besøg i Zoo - Susanne Grandt Jakobsen læste historien højt - og fik flere gange smilene frem hos tilhørerne, bl.a. da slangen blev så glad for at se sine venner, at den kom til at slå knude på sig selv.
I forbindelse med bogpræsentationen var der også lejlighed til at se Anne Marie Johansens originalillustrationer til bøgerne - og en del af disse vil være udstillet på Frederikshavn Bibliotek et par uger endnu.
- Jeg er utroligt glad for den flotte modtagelse af bøgerne, siger Lisbeth Steen. Og biblioteket var det helt perfekte sted til præsentationen.
Se billederne fra bogpræsentationen:
 


 
 
 
|